Finanskonsulent til Microsoft Dynamics 365 Business Central

Vi søger dig der både kan finans og mennesker

Er du vores nye finanskonsulent?

Vi søger en erfaren finanskonsulent, der har lyst til at arbejde tæt sammen med kunder og skabe løsninger, der fungerer i praksis. 

Du behøver ikke brænde for kontoplaner døgnet rundt eller se Business Central som en livsstil. Det vigtigste er, at du har styr på finans, kender Business Central og motiveres af at skabe værdi for virksomheder i hverdagen. 

Hos ERPgruppen oplever vi stor efterspørgsel og har derfor brug for en kollega, der kan tage ansvar, tænke forretningsorienteret og bidrage til solide løsninger hos vores kunder. 

Hvad indebærer rollen?

Som finanskonsulent bliver du en central rådgiver for vores kunder i arbejdet med økonomi i Business Central. Du arbejder ikke kun med opsætning, men også med at forstå og forbedre de forretningsprocesser, der ligger bag tallene. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Analyse og afdækning af kundens økonomiske processer 
  • Opsætning af finans, bogføring, moms, periodisering, rapportering og afstemninger i Business Central 
  • Rådgivning om best practice med fokus på værdi og anvendelighed 
  • Undervisning og sparring med brugere og økonomiansvarlige 
  • Deltagelse i implementeringsprojekter med ansvar for finansområdet 
  • Sikring af kvalitet, overblik og tryghed hos kunden 

Du vil altid indgå i et team og have dygtige kollegaer som du kan sparre med omkring dine opgaver.  

Hvem er du?

Vi søger ikke en perfekt profil, men en erfaren og reflekteret konsulent med en praktisk tilgang til opgaverne. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har flere års erfaring som finanskonsulent, økonomikonsulent eller ERP-konsulent med fokus på finans 
  • Har solid erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central eller NAV 
  • Har en god forståelse for regnskab og økonomi, fx fra revision, controlling eller en økonomifunktion 
  • Kan formidle komplekse sammenhænge på en klar og forståelig måde 
  • Du motiveres af at skabe smartere arbejdsgange og finde muligheder for automatisering og optimering sammen med kunden 
  • Tager ansvar og følger opgaverne til dørs 

Kendskab til Continia Banking og Document Capture er en fordel, men ikke et krav. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig – det afgørende er din erfaring og tilgang til arbejdet.

 

Hvorfor ERPgruppen?

Hos ERPgruppen bliver du en del af et specialiseret IT-hus, hvor faglighed og samarbejde er i fokus. 

Vi tilbyder: 

  • Varierede kundeprojekter på tværs af brancher 
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse 
  • Kompetente kolleger, der deler viden og sparrer 
  • Mulighed for arbejdssted i Kolding, Aarhus eller København 
  • Fokus på trivsel, balance og langsigtede relationer 

Vi har arbejdet med Microsoft Dynamics 365 Business Central siden 2001 og arbejder løbende på at udvikle vores løsninger og kompetencer.

Interesseret? 

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at sende din ansøgning til hr@erpgruppen.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du række ud til Freddy Beck på fb@erpgruppen.dk eller 78 79 41 50