Som udvikler hos ERPgruppen kommer du til at arbejde med en række forskellige kunder og projekter, hvor du er med til at udvikle brugertilpassede løsninger. Du bliver en del af teamet for AppSource-apps og får mulighed for at bygge løsninger i Power Platformen.
Hos ERPgruppen søger vi engagerede udviklere, der vil være med til at bygge fremtidens ERP-løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central og Power Platform. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi kombinerer høj kvalitet, tæt kundedialog og moderne udviklingsmetoder, og hvor vi sammen skaber #LøsningerDerGiverVærdi
Din rolle hos os
Essentielt for succes i rollen, bliver dit samarbejde med ERPgruppens konsulenter og udviklerkollegaer, som du har daglig og tæt dialog med, i afdækning, gennemførsel og implementering af løsningerne.
Det er dig som sikrer, at kodning og integration af løsninger til Business Central, foretages i henhold til indgåede aftaler for dine kundeprojekter, samt ikke mindst support og faglig sparring med kunder og kollegaer, hvor du også kan trække på erfarne specialister fra de øvrige afdelinger.
Du vil derfor få de bedste forudsætninger for at bringe dine kompetencer og erfaring i spil i arbejdet med kunder og brugere og dermed udvikle dig yderligere inden for området i takt med ERPgruppens vækstplaner og behov.
Du vil få en meget udførende rolle, hvor du har hands-on i store dele af procesforløbet med fokus på udvikling og kodning af løsningerne, hvor du vil blive ansvarlig for at sikre optimale løsninger til kunderne.
Det bliver ligeledes en vigtig opgave, at du formår at omsætte behov og ønsker til brugervenlige løsninger, samt oversætte tekniske fagtermer til anvendeligt sprog, således brugerne klædes bedst muligt på.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med Business Central og AL, eller har lysten og evnen til at lære det hurtigt
- Forstår værdien af at arbejde tæt på standardløsningen og tænker i langsigtede løsninger
- Har en struktureret tilgang til udvikling og sætter en ære i at levere høj kvalitet
- Er nysgerrig på nye teknologier som AI og ser mulighederne i at bringe dem i spil i ERP-løsninger
- Trives i et miljø med vidensdeling, sparring og høj faglighed
Hvorfor vælge ERPgruppen?
Vi tror på #CodeCraftmanship, #DialogIØjenhøjde og #TheRightToolForTheJob
Arbejdssted: Kolding, Aarhus eller Valby med mulighed for remote arbejde.
Lyder som dig, og har du lyst til at udfylde denne udfordrende og spændende stilling, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.
Send begge dele til mailadressen: hr@erpgruppen.dk
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt:
Bjarne Søballe
Regional CEO
tlf.: 20 80 14 00
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende kandidater