8. december 2025
Når virksomheder implementerer et ERP-system, opstår der hurtigt et spørgsmål: Skal vi tilpasse systemet til vores måde at arbejde på – eller tilpasse vores arbejdsgange til systemet?
Hos ERPgruppen anbefaler vi som udgangspunkt det sidste. For langt de fleste virksomheder er standardfunktionerne i Business Central mere end tilstrækkelige.
Standardløsninger er udviklet på baggrund af tusindvis af virksomheders behov og erfaringer. De er gennemtestede, fleksible og opdateres løbende af Microsoft.
Ved at holde sig til standard får man et system, der er billigere at implementere, lettere at vedligeholde og nemmere at opgradere.
Selvfølgelig opstår der situationer, hvor standard ikke dækker alt.
Måske har virksomheden en særlig proces, et nichebehov eller en integration, der ikke findes som standard. Men også her findes der ofte en løsning. Uden at man behøver at tilpasse systemet.
Business Central har adgang til et stort økosystem af apps og udvidelser via AppSource.
Her kan man finde løsninger til alt fra lagerstyring og dokumenthåndtering til projektstyring og rapportering. Disse apps er bygget til at spille sammen med Business Central og kan ofte implementeres hurtigt og uden store omkostninger.
Hvis hverken standardfunktioner eller eksisterende apps dækker jeres behov, kan man overveje en tilpasning.
Men det bør være sidste udvej. Tilpasninger kræver udvikling, test og vedligeholdelse – og kan gøre fremtidige opgraderinger mere komplekse.
Hos ERPgruppen arbejder vi ud fra princippet: Standard først, app dernæst, tilpasning sidst.
Det sikrer, at vores kunder får en løsning, der er fleksibel, fremtidssikret og økonomisk bæredygtig. Derved gør vi vores for at sikre, at dit ERP-projekt ikke lider samme skæbne, man ellers hører om med IT-projekter, hvor både tidsramme og budget løber løbsk.
GardenLife stod i en situation, hvor de kunne vælge mellem at bruge flere penge på ERP og blive siddende i en gammel NAV-løsning med flere og flere specialtilpasninger, eller bruge ERP-pengene på at komme over på en bedre platform og så bygge videre derfra med standard-apps.
“Business Central er en mere fremtidssikker ERP-løsning. Ser man for eksempel på EDI-forbindelser, så er de i NAV programmeret som specialtilpasninger dybt inde i selve kernen. Men med Business Central bruger vi apps, som er langt hurtigere og mere smidige at have med at gøre.” – Direktør i GardenLife, Frank Faurskov Hansen.
Læs mere om GardenLifes erfaringer her
Hos ERPgruppen starter vi altid med at forstå jeres behov.
Derefter vurderer vi, om standardfunktioner kan dække dem. Hvis ikke, undersøger vi relevante apps. Og kun hvis der ikke findes en passende løsning, anbefaler vi tilpasning.
Vi tror på, at den bedste ERP-løsning er den, der giver mest værdi med mindst kompleksitet. Derfor rådgiver vi med fokus på enkelhed, fleksibilitet og fremtidssikring.
Hvis jeres ERP-system føles tungt, dyrt eller svært at vedligeholde, kan det være tid til at tage et nyt blik på opsætningen. Med rådgivning fra os kan I få en løsning, der bygger på standard, og som er klar til fremtiden. Uden at blive låst i årelange millionprojekter.
Denne nyhed er skrevet af
Rasmus Normann Ganderup
15. juni 2026
ERP-systemer virker ofte på overfladen, men små workarounds og manuelle processer kan være tegn på, at setup’et ikke længere passer til forretningen. Her ser vi på, hvornår det er tid til at gentænke ERP.
Læs hele nyheden
8. juni 2026
Copilot kan gøre det lettere at forstå, opsummere og formidle information fra Business Central. Men hvor skaber AI faktisk værdi, og hvor bør man være forsigtig?
Læs hele nyheden
2. juni 2026
En guide til, hvornår standard Business Central er nok, og hvornår tilpasninger skaber reel forretningsværdi – med fokus på risiko, drift og langsigtede konsekvenser.
Læs hele nyheden