ERPgruppens generelle standardbetingelser
Herunder følger standardbetingelser for handel med ERPgruppen ApS – CVR: 30824946
(senest revideret: marts 2025)
1. ERPgruppen ApS
ERPgruppen er en IT- og konsulentvirksomhed, der leverer support, rådgivning og IT-løsninger til Microsoft Dynamics 365 og Power Platform.
2. Anvendelse
Følgende standardbetingelser gælder for samarbejde mellem ERPgruppen og ERPgruppens kunder.
Disse standardbetingelser gælder, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3. Fakturering og betaling
Fakturering af faste månedlige omkostninger sker samlet ved bestilling af første licens til Dynamics 365 Business Central eller Dynamics 365 Sales.
Ønsker du som kunde ikke at oprette alle brugerlicenser ved opstart, fakturerer ERPgruppen et samlet indkøbsgebyr kr. 2.500,- på de øvrige licenser og eventuelle øvrige tilkøb senere.
Fakturering af tilkøb sker hver d. 2. (med bilagsdato i måneden før) og d. 15. i måneden, så kunden løbende er opdateret med de ydelser, ERPgruppen har leveret. Fakturering sker uanset om projektet er afsluttet eller ej.
Faktura vil blive sendt pr. mail til kunden med betalingsbetingelse otte dage netto. Ved udebleven betaling tilskrives renter af vores tilgodehavende med procesrente (Nationalbankens udlånsrente +8 % p.a.). Renter beregnes fra forfaldsdatoen. Renter og rykkergebyrer opkræves i henhold til gældende lovgivning.
Fakturering af abonnementer sker 30 dage forud for en periode á 12 måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem ERPgruppen og kunden.
Ved udebleven betaling i mere end 20 dage fra forfaldsdato, kan ERPgruppen lukke adgang til ERP-systemet. For at få genåbnet adgang til ERP-systemet eller få udlæst kundens data, opkræves et gebyr på kr. 2.500,-.
4. Priser
ERPgruppen kan regulere den aftalte pris årligt pr. 1. juli efter nettoprisindeks (basisår januar 2015 = 100) med udviklingen i indeks fra 1. juli året før. Dog minimum 2% p.a. Alle priser er oplyst i danske kroner ekskl. moms.
Priserne er baseret på levering inden for normal arbejdstid, som er mandag til torsdag kl. 8:00 – 16:00, fredag kl. 8:00 – 15:00. Hvis kunden ønsker levering uden for normal arbejdstid, afregnes timerne til ERPgruppens normale timetakst i henhold til følgende: 1-3 timer efter normal arbejdstid afregnes med en timepris på +50%. Efterfølgende timer, inklusive lørdag, søn- og helligdage, afregnes med en timepris på +100%. Der tages forbehold for ændring af normal åbningstid i ferieperioder.
Konsulentassistance (via telefon, e-mail eller ved programmering) faktureres per påbegyndt 15 minutter. Telefonisk support starter fra opkaldsstart til sagen er løst og registreret. Support via e-mail starter ved læsning af e-mail til besvarelse/ løsning af opgave og registrering er sket. Ved support på ’Købers’adresse beregnes honoraret fra ERPgruppens medarbejdere kører fra kontoret, til opgaven er løst, og medarbejderen er tilbage på kontoret.
5. Levering
Medmindre andet er aftalt skriftligt, sker levering til kunden via fjernsupport til kunden. Ved levering på anden vis vil afregning af transport blive faktureret kunden. Dette afregnes med en timepris på kr. 1.000,- efter medgået tid (heri er medregnet kørselsgodtgørelse). Kunden vil ligeledes blive faktureret for eventuelle udgifter til bro, færge, fly, parkering, forplejning og øvrige omkostninger i forbindelse med levering.
Ønsker du som kunde at ændre konditioner og tider i den aftalte onboardingplan, fakturerer ERPgruppen et omplanlægningsgebyr på kr. 2.500,-
Melder du som kunde fra mindre end 72 timer før aftalt start af onboardingforløb, fakturerer ERPgruppen de planlagte timer fuldt og helt.
Flytter/udskyder du som kunde et planlagt onboardingforløb, er ERPgruppen ikke længere forpligtet af fastlagt deadline for idriftsættelse.
6. Varighed og opsigelse
I det tilfælde, at der er behov for et variabelt antal brugere i løbet af året, kan der tilkøbes licenser. Justering i antallet af licenser sker med en måneds varsel. Licenser med månedlig binding vil blive faktureret med et tillæg på 20%.
Det er muligt at tilføje yderligere brugere ved behov i løbet af tegningsperioden (1 år). Opsigelse og justering af licenser/abonnementer sker med en måneds varsel op til udløb af faktureringsperioden. Licenser med månedlig binding vil blive faktureret med et tillæg på 20%.
7. ERPgruppens ansvar
ERPgruppen er kun ansvarlig for egne ydelser og handlinger. ERPgruppen kan derfor ikke gøres ansvarlig for forhold, der er relateret til software og ydelser leveret af Microsoft, tredjepart og/eller kunden selv.
ERPgruppen kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data, tab forårsaget af IT-virus eller lignende, uanset om disse tab måtte skyldes ERPgruppens forhold.
Erstatningssummen kan maksimalt være tilsvarende investeringssummen.
8. Underleverandør / tredjeparts ansvar
Såfremt ydelser helt eller delvist består af levering af software (eller andre ydelser og produkter) gennem ERPgruppen fra Microsoft og tredjepart/underleverandør, vil sådanne ydelser være omfattet af de betingelser, der er gældende for den omhandlende tredjeparts leverancer. Ydelserne vil dermed være omfattet af de garantier, ansvarsbegrænsninger, ansvarsfraskrivelser og andre betingelser, som Microsoft og den omhandlende tredjepart stiller.
ERPgruppen kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i sådanne ydelser, og ERPgruppen giver derfor ikke nogen form for garanti eller refusion for disse ydelser fra tredjepart (herunder fra leverandører af software, f.eks. Microsoft).
9. Tavshedspligt
Både ERPgruppen og kunden er gensidigt omfattet af markedsføringslovens §19.
ERPgruppen har tavshedspligt om alle informationer om kunden, som ERPgruppen måtte komme i besiddelse af. ERPgruppen skal sikre, at modtagne oplysninger ikke videregives eller anvendes til andre formål end de, der følger det, der er aftalt med kunden.
10. Tillæg vedr. Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
ERPgruppen og kunden garanterer gensidigt at ville overholde alle forpligtelser ifølge lov om behandling af personoplysninger.
ERPgruppen ApS overholder den til enhver tid gældende lovgivning på området (Dansk udgave).
Med henvisning til den indgåede samarbejdsaftale og datatilsynets vejledende principper vedrørende IT-konsulentydelser, er ERPgruppen ApS ikke at betragte som Databehandler.
Det ligger ikke i aftalen, at ERPgruppens konsulenter skal behandle personoplysninger efter instruks, og det er ikke ERPgruppens formål at behandle persondata. Der er dermed ikke en situation, hvor der er tale om en databehandlerkonstruktion (Datatilsynets vejledende principper).
11. Force Majeure
Til force majeure henregnes strejke, lockout, brand, oversvømmelser, omfattende driftsforstyrrelser, krigstilstand, myndighedernes foranstaltninger, udebleven eller fejlagtig leverance fra underleverandører, tyveri, hærværk eller andre hændelser, hvor ERPgruppen bliver ude af stand til helt eller delvist at opfylde sine forpligtelser. Ved force majeure er ERPgruppen berettiget til at udskyde eller annullere sine ydelser.
12. Persondatapolitik
ERPgruppen har stort fokus på, at indsamling, behandling og brug af persondata stemmer overens med gældende regler for persondataforordningen.
ERPgruppen behandler kundens personoplysninger med det formål at kunne levere løsninger til kunden, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende kundens køb.
Oplysningerne opbevares på ubestemt tid med det formål at skabe historik og arkivere eventuel dialog og aftale.
Kunden har til enhver tid ret til, jvf. persondataloven, at få indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om kunden og få slettet disse oplysninger. Kunden kan altid rette henvendelse via mail: mail@erpgruppen.dk.
ERPgruppen vedligeholder en samlende beskrivelse af sin persondatapolitik på websiderne: https://erpgruppen.dk/cookiepolitik/ & https://erpgruppen.dk/privatlivspolitik/
13. Nyhedsbrev
Ved accept af tilbud giver du som kunde samtykke til, at ERPgruppen må sende elektronisk post (f.eks. e-mail) samt anden markedsføring via sociale medier (LinkedIn, Facebook m.fl.) og ServiceApp’en i Business Central. Det kan være vedrørende om videndeling, undervisning, rådgivning, nye produkter, kampagner og konkurrencer.
Dine kundeoplysninger bruger ERPgruppen til bedre at kunne målrette eksempelvis nyhedsbreve til kunden. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart uden for ERPgruppen, uden at kunden har givet samtykke hertil. Nyheder vedrører/omhandler typisk ERPgruppen og dennes produktsortiment.
Kunden kan til enhver tid let afmelde sig ERPgruppens nyhedsbrev. ERPgruppen vedligeholder en uddybende beskrivelse af sin politik vedrørende nyhedsbreve i sine cookie- og privatlivspolitkker, som beskrevet under punkt 12.
14. Tvister
Enhver uoverensstemmelse vedrørende aftalen, dens fortolkning eller udfyldning skal afgøres ved retten i Kolding.