Er du vores næste Business Central-konsulent?

Hos ERPgruppen oplever vi fortsat vækst, og derfor søger vi flere erfarne konsulenter med stærke kompetencer inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Vi er i dag omkring 50 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Kolding, Aarhus og Valby. Vores afdeling i Valby er fortsat under opbygning og tæller i dag omkring 10 medarbejdere. Derfor er vi også åbne over for et mindre team af konsulenter, som har lyst til at blive en del af en veletableret virksomhed og samtidig være med til at præge udviklingen af vores sjællandske afdeling.

Hvem er du?

Du har flere års erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central og har arbejdet med både implementering, rådgivning og udvikling af langvarige kunderelationer. Du trives i dialogen med kunderne og er vant til at tage ansvar for dine projekter fra start til slut.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med gængse tillægsprodukter som eksempelvis Continia, men det vigtigste er, at du har en solid faglig ballast og lyst til at skabe værdi for kunderne.

Som person arbejder du selvstændigt, tager ansvar og motiveres af frihed under ansvar. Samtidig sætter du pris på at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden, deler viden og har en uformel omgangstone.

Jobopslag sektion
"Hos ERPgruppen mærker man hurtigt, at mennesker kommer før systemer. Her er man ikke bare endnu en konsulent blandt flere hundrede. Der er kort vej til beslutningerne, ens holdninger bliver taget seriøst, og man bliver værdsat for den, man er – ikke kun for de timer, man kan fakturere." - Oliver Sylvest, Power Platform Udvikler

Hvem er vi?

ERPGRUPPEN er en specialiseret Business Central-partner med fokus på kvalitet, nærvær og langvarige samarbejder. Vi er måske ikke dem, der råber højest i markedet – men vi ved, hvad vi taler om, og vores kunder bliver hos os, fordi de oplever høj faglighed, ærlig rådgivning og en support, der er tæt på.

Vi tror på, at gode kunderelationer starter med gode medarbejdere. Derfor gør vi os umage for at skabe et arbejdsmiljø præget af tillid, frihed og respekt. Hos os får du stor indflydelse på din egen hverdag, mulighed for at træffe beslutninger og kolleger, der altid er klar til at sparre, når der er brug for det.

Vi ønsker, at ERPgruppen skal være et sted, hvor man har lyst til at blive – både fordi opgaverne er spændende, og fordi man trives sammen med sine kolleger.

Er I et team?

I takt med at alle vores afdelinger vokser, hører vi også gerne fra mindre teams af Business Central-konsulenter, som ønsker at tage næste skridt sammen. Måske sidder i og drømmer om større frihed, kortere beslutningsveje og en virksomhed, hvor kvalitet, faglighed og langvarige kunderelationer vægtes højere end vækst for vækstens skyld.

Hos ERPgruppen ser vi en styrke i teams, der allerede fungerer godt sammen. Derfor er vi åbne for en fortrolig dialog om, hvordan I kan blive en del af vores fortsatte udvikling på én af vores lokationer, samtidig med at I bevarer det stærke samarbejde, I allerede har opbygget.

Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at arbejde med spændende Business Central-projekter for virksomheder, hvor relationer og kvalitet vægtes højere end hurtige leverancer. Du bliver en del af et erfarent konsulentteam med stor faglig sparring og en kultur, hvor tillid og selvstændighed går hånd i hånd.

Du kan have base på vores kontor i Kolding, Aarhus eller Valby, afhængigt af hvad der passer dig bedst.

Lyder det som noget for dig?

Søger du til vores lokation i Kolding eller Århus, så send din ansøgning og dit CV til hr@erpgruppen.dk. Skriv gerne, hvilken lokation du foretrækker – Kolding eller Aarhus. Søger du til vores lokation i Valby, så send gerne dit CV og ansøgning til Bjarne Søballe, Partner og Regional CEO på bs@erpgruppen.dk / +45 20 80 14 00. Søger du sammen med et eksisterende team til en vores afdelinger, hører vi også meget gerne fra jer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mails.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om ERPgruppen

Hos ERPgruppen er vi specialister i at sammensætte den rigtige IT-løsning til vores kunder. Vi hjælper hver dag små- og mellemstore virksomheder med at opnå et effektivt og profitabelt ERP-setup i deres forretning. Det gør vi ved at implementere Microsofts Dynamics 365 Business Central økonomisystem og tredjeparts-applikationer, CRM, Power BI og de licenser, der hører til.

Gennem de seneste 20 år har vi oparbejdet en solid position på markedet og opnået en stærk Partner-position hos Microsoft.

ERPgruppens onboarding-koncept skaber transparens og tryghed for kunden i processen, hvilket opnås gennem en velafprøvet, struktureret og fleksibel model for implementering og idriftsættelse. Dette sikrer et forudsigeligt onboardingforløb i hele processen fra start til slut.

Både organisation og omsætning har været stigende gennem årene. Vi er således i dag cirka 50 medarbejdere fordelt på afdelinger i Kolding, Århus og København.

Om ERPgruppen

Hos ERPgruppen er vi specialister i at sammensætte den rigtige IT-løsning til vores kunder. Vi hjælper hver dag små- og mellemstore virksomheder med at opnå et effektivt og profitabelt ERP-setup i deres forretning. Det gør vi ved at implementere Microsofts Dynamics 365 Business Central økonomisystem og tredjeparts-applikationer, CRM, Power BI og de licenser, der hører til.

Gennem de seneste 20 år har vi oparbejdet en solid position på markedet og opnået en stærk Partner-position hos Microsoft.

ERPgruppens onboarding-koncept skaber transparens og tryghed for kunden i processen, hvilket opnås gennem en velafprøvet, struktureret og fleksibel model for implementering og idriftsættelse. Dette sikrer et forudsigeligt onboardingforløb i hele processen fra start til slut.

Både organisation og omsætning har været stigende gennem årene. Vi er således i dag cirka 35 medarbejdere fordelt på afdelinger i Kolding, Århus og København.