Sådan optimerer du din lagerstyring

Få styr på fundamentet og skab værdi

15. september 2025

Effektiv lagerstyring er nøglen til en sund forretning. Uanset om du arbejder med produktion, handel eller distribution, kan et velstruktureret lager være forskellen på tilfredse kunder, god økonomi og vækst – eller det modsatte.

Så hvordan sikrer du så din lagerstyring i Business Central? Læs med for at lære nogle af de råd, vi altid giver vores kunder.

Fundamentet for effektiv lagerstyring

Det hele starter med at lægge det rigtige fundament. Når du opretter varer i Business Central, er det afgørende at vælge den rigtige varetype fra start – lagervare, tjeneste eller ikke-lagervare.

Varetypen har direkte indflydelse på din beholdning og lagerværdi, og når først den første postering er lavet, kan typen ikke ændres. Derfor: Tag stilling fra begyndelsen.

Dernæst skal du vælge den rette kostprisberegningsmetode (fx FIFO, gennemsnit, mv.). Denne metode danner grundlag for beregning af din lagerværdi og har stor betydning for din økonomistyring. Ligesom med varetypen kan kostprisberegningsmetoden ikke ændres, når varen først er taget i brug.

Endelig er bogføringsopsætningen motoren i din Business Central. Den styrer, hvordan dine handlinger påvirker din finans, og sikrer korrekt økonomistyring.

Så husk det tætte samarbejde med bogholderi- eller finansafdeling.

Lokationer og placeringer – skab overblik

Et lager består ofte af flere fysiske adresser (lokationer) og placeringer (hylder, paller, zoner). I Business Central kan du oprette og administrere både lokationer og placeringer, så du får overblik over, hvor dine varer befinder sig.

Start simpelt – aktiver kun avancerede funktioner, hvis der er et reelt behov. Husk, at mange funktioner ikke kan slås fra igen, når de først er aktiveret.

Brug transitlokationer til at holde styr på varer under transport, og lagerkort til at se beholdning på tværs af lokationer.

Genbestilling og planlægning

Automatisér din indkøbsproces og undgå både over- og underlager.

I Business Central kan du opsætte minimums- og maksimumsbeholdning, sikkerhedslager og planlægningsparametre, så du altid har de rette varer på lager – hverken for mange eller for få. Systemet hjælper dig med at balancere lageret og sikrer, at du aldrig løber tør for vigtige varer.

Varesporing – dokumentation og kontrol

Varesporing handler om at holde styr på lot- og serienumre. Det er især relevant, hvis du arbejder med varer, der kræver dokumentation – fx fødevarer, medicin eller tekniske komponenter.

Med varesporing i Business Central kan du følge varen fra indkøb til salg og sikre compliance og kvalitetssikring.

Scannerløsninger – gør lagerstyring nemmere

En scannerløsning, fx fra Tasklet, kan integreres med Business Central og gøre lagerstyringen mere fleksibel og effektiv. Med en scanner kan du hurtigt registrere varer, placeringer og udleveringer direkte på lageret – og minimere fejl i processen.

Scanneren fungerer som en forlænget arm til Business Central og gør det nemt at holde styr på lageret, selv når du er på farten.

Datadisciplin og best practice

Datadisciplin er afgørende for at kunne stole på sit lager. Hvis du vil have et lager, du kan regne med, kræver det, at alle registreringer sker korrekt – hver gang.

Start simpelt, byg gradvist på, og undgå at aktivere funktioner, du ikke har behov for.

Husk: Mange ting i Business Central kan ikke fortrydes, når først de er aktiveret.

Udnyt de digitale muligheder

Lagerstyring handler om at lægge det rigtige fundament og udnytte de digitale muligheder. Hos ERPgruppen anbefaler vi altid at starte simpelt og bygge på efter behov – og vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.

Vil du vide mere om lagerstyring og Business Central?

På vores online læringsportal, 365academy, har vi samlet over 40 videoer og guides specifikt om lagerstyring i Business Central. Du kan se mere her: https://365academy.dk/ og få adgang til videoer, guides og webinarer om alle aspekter af lagerstyring.

Profilbillede af Rasmus Normann Ganderup

Denne nyhed er skrevet af

Rasmus Normann Ganderup

Andre spændende nyheder

Hvad virksomheder glemmer at spørge om, når de vælger ERP‑partner

10. april 2026

Hvad virksomheder glemmer at spørge om, når de vælger ERP‑partner

Mange virksomheder tror, at de stiller de rigtige spørgsmål, når de skal vælge en ERP-partner.  Men sandheden er: det gør de ikke.  De stiller de spørgsmål, partneren gerne vil have, at de stiller. 

Læs hele nyheden
Digitalisering uden kode: hvorfor Power Platform er en gamechanger for SMV’er 

23. marts 2026

Digitalisering uden kode: hvorfor Power Platform er en gamechanger for SMV’er 

De fleste SMV’er drømmer om digitalisering. De færreste får det gjort. Ikke fordi de ikke vil – men fordi hverdagen drukner i Excel-ark, e-mails, manuelle arbejdsgange og “vi mangler en udvikler”-problemer.

Læs hele nyheden
Du spilder tid og penge, hvis din webshop ikke er integreret med Business Central

18. marts 2026

Du spilder tid og penge, hvis din webshop ikke er integreret med Business Central

Hvis din virksomhed har en webshop, så er det optimalt at du får mest ud af webshoppen. Dette skaber værdi for din virksomhed, men nok mere vigtigt dine kunder.   I dag er der mange virksomheder, som ikke har integreret deres webshop med deres ERP-system. 

Læs hele nyheden