Standardbetingelser for Proaktiv Overvågning

1. Produktanvendelse

Disse standardbetingelser gælder for samarbejdet mellem ERPgruppen ApS og kunden ved levering af proaktiv overvågning. Betingelserne gælder, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne. Vi sørger for at Business Central base app og 3 parts apps er opdateret løbende. ændre funktionaliteten sig eller ændre arbejdsgangene sig i dit produkt, så vi skal undervise eller ændre opsætning, er det ikke inkluderet.

Overtager vi din udvikling fra en anden partner, laver vi et forholdsmæssig skønt på hvor mange timers udvikling der er lagt i din BC. Hvis det mod alt forventning viser sig, at din udvikling ikke lever op til de standarder vi forventede. Forholder vi os retten at regulere din månedlige pris. Dette forudsætter vi har adgang til kildekoden

2. Levering og Support

Levering sker som udgangspunkt via fjernsupport. Ved levering på anden vis faktureres transport og eventuelle udgifter separat. Support ydes via ERPgruppens helpdesk inden for normal åbningstid (mandag-torsdag 08:00-16:00, fredag 08:00-15:00). Support uden for normal åbningstid eller ved direkte kontakt til konsulent faktureres til gældende timetakst.

3. Fakturering og Betaling

Fakturering sker forud for en periode á 12 måneder, medmindre andet er aftalt. Ved månedlig fakturering tillægges 20%. Betalingsbetingelser er otte dage netto. Ved udebleven betaling tilskrives renter i henhold til gældende lovgivning, og adgang til systemet kan lukkes ved manglende betaling over 20 dage. Genåbning af adgang eller udlæsning af data faktureres med et gebyr.

4. Priser

Alle priser er oplyst i danske kroner ekskl. moms. Priser reguleres årligt pr. 1. juli efter nettoprisindeks, dog minimum 2% p.a. Levering uden for normal arbejdstid afregnes med tillæg på 50-100% afhængig af tidspunkt.

5. Varighed og Opsigelse

Abonnementet har en bindingsperiode på 12 måneder og forlænges automatisk, medmindre det opsiges skriftligt senest én måned før udløb. ERPgruppen kan opsige abonnementet med 30 dages varsel. Refusion af forudbetalt beløb sker forholdsmæssigt ved opsigelse fra ERPgruppen.

6. Ansvar og Begrænsninger

ERPgruppen er kun ansvarlig for egne ydelser og kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tab af data eller tab forårsaget af tredjepartssoftware. Erstatningssummen kan maksimalt udgøre det fakturerede beløb for den pågældende ydelse.

7. Databeskyttelse og Tavshedspligt

ERPgruppen og kunden forpligter sig til at overholde gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. ERPgruppen har tavshedspligt om alle kundens informationer og videregiver ikke oplysninger til tredjepart uden samtykke.

8. Force Majeure

ERPgruppen er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af forpligtelser som følge af force majeure, herunder strejke, lockout, brand, oversvømmelse, myndighedsindgreb m.v.

9. Tvister

Enhver uoverensstemmelse afgøres ved retten i Kolding.