Standardbetingelser for NEMviden 365
Følgende standardbetingelser er gældende for ERPgruppens ’NEMviden 365’.
(Senest revideret marts 2025).
Disse standardbetingelser gælder som tillæg til ERPgruppen ApS’ generelle standardbetingelser https://erpgruppen.dk/jura/standardbetingelser/
1. Anvendelse
Disse standardbetingelser gælder for samarbejdet mellem ERPgruppen og ERPgruppens kunder. Betingelserne gælder medmindre andet er aftalt skriftligt.
2. NEMviden365
NEMviden365 et særskilt tilbud om viden, læring og support, som udbydes af ERPgruppen ApS. Adgang fås via abonnement som tilkøb til Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Abonnementet kommer i tre varianter; Core, Basic og Premium. Hver bruger af NEMviden365 registreres som ”navngiven bruger”.
Med Basic og Premium følger fri adgang til online træning på 365academy – herunder fri adgang til guides og træningsvideoer. Abonnementer giver ligeledes adgang til ERPgruppens løbende inspirationswebinarer.
Kunder med Basic eller Premium abonnementer kan også benytte sig af læringsplaner til nye medarbejdere.
2.1 Core
Som kunde i ERPgruppen har man flere fordele uden et fast månedligt abonnement. Det eneste krav er, at Business Central licenser faktureres igennem ERPgruppen. Som Core medlem har man adgang til inspirationswebinarer, serviceapp i Business Central og adgang til ERPgruppens helpdesk.
2.2 Basic
Adgang med ’NEMviden365 Basic’ faktureres pr. bruger som fast månedligt abonnement og betales forud. Alle fulde brugere i Business Central, skal have en bruger til 365academy. Abonnementet giver også mulighed for viden og konsulenthjælp i ERPgruppens helpdesk til reduceret timepris.
2.3 Premium
Adgang med ’NEMviden365 Premium’ faktureres som fast månedligt abonnement og indeholder adgang for et fast antal navngivne brugere som standard. Yderligere brugere kan oprettes mod en fast månedlig merpris pr. bruger.
Med ’NEMviden365 Premium’ følger 1 times fri support igennem ERPgruppens helpdesk hver måned. Timerne kan ikke opspares og nulstilles til hver d. 1. Den kan bruges til support, opsætning eller undervisning. Tager man direkte fat i en konsulent eller ERPgruppens helpdesk ikke kan hjælpe med opgaven, overgår man til ERPgruppens normale timetakst.
3. Helpdesk
ERPgruppens helpdesk er en 1 lvl. support som håndterer alle indgående supporthenvendelser. Supporten varetager en lang række forskellige opgaver og kompetencer.
Support gives via telefon og mail direkte via ERPgruppens kundeservice 70 70 70 66 og via mail: support@erpgruppen.dk. Support kan også ydes direkte igennem ERPgruppens Service App i Business Central.
Support foregår inden for normal åbningstid – mandag-torsdag 08:15-16:00 og fredag 08:15-15:00. Der er dagligt lukket på telefonen mellem 12:00 og 12:40. Support foretaget uden for normal åbningstid eller ydet ved direkte kontakt til en konsulent faktureres til ERPgruppens normale timetakst.
3.1 Support med ‘NEMviden365’
Der medfølger ikke gratis support ved NEMviden365 Core eller NEMviden365 Basic. I NEMviden365 Premium er der inkluderet 1 times support hver måned. Der overføres ikke ubrugte timer til næste måned. Den nedsatte timepris forudsætter, at ERPgruppens helpdesk er kontaktet direkte og inkluderer ikke udvikling. I nogle tilfælde vil helpdesk ikke have kompetencerne til at løse opgaven, og der skal bookes en specialist ind. Specialist-timer indgår ikke i den fri support.
Support ydet via direkte kontakt til en konsulent faktureres til ERPgruppens normale timepris.
3.2 SLA – Service level agreement
Helpdesk bestræber sig for at påbegynde support indenfor flg. SLA-niveauer:
Core – 72 timer
Basic – 48 timer
Premium – 24 timer
Konsulentopgaver eller opgaver, som skal bookes ud til en specialist, er undtaget service level agreements.
3.3 Helpdesk – Timepriser
Opgaver henvendt direkte til konsulenter faktureres efter ERPgruppens gældende standard timepris. Helpdesk timepriser er som flg.:
Core – 1.450 kr. pr. time
Basic – 1.360 kr. pr. time
Premium – 1.260 kr. pr. time
Henvendelser til helpdesk faktureres efter påbegyndt kvarter.
4. Fakturering
Ved fakturering af ’NEMviden365’-abonnement modtager kunden første faktura ved bestilling af den første ’Dynamics 365 Business Central’-licens. I de tilfælde, hvor Business Central allerede er opstartet, faktureres umiddelbart efter opstart af ’NEMviden365’-abonnementet.
Faktura gælder for løbende måned plus 1 år. Medmindre andet er aftalt, sker fakturering forud for en periode á 12 måneder. Mod et tillæg på 20% kan der i stedet faktureres forud for en periode á 1 måned.
Fakturering af ’NEMviden365’-abonnement vil følge fakturering af Business Central, hvis disse licenser ligger hos ERPgruppen ApS.
Alle priser er oplyst i danske kroner ekskl. moms.
5. Opsigelse
ERPgruppen kan til enhver tid opsige et abonnement til ’NEMviden365’ med 30 dages varsel. Eventuel refusion af forudbetalt beløb sker i dette tilfælde forholdsmæssigt.
Hvis ERPgruppen foretager ændringer, der væsentligt forringer kundevilkårene, kan kunden opsige sit abonnement til ’NEMviden365’ med 30 dages varsel. Forudbetalt abonnement vil sådanne tilfælde i udgangspunktet ikke blive tilbagebetalt.
Bindingsperioden for ’NEMviden365’-abonnementer er 12 måneder. Abonnementer forlænges automatisk med ny tilsvarende periode, medmindre det skriftligt er blevet opsagt. Opsigelse skal ske til ERPgruppen senest en måned inden udløb.
Opsigelse skal ske skriftligt via mail til: faktura@erpgruppen.dk.